Som udgangspunkt skal offentligheden have gratis adgang til at søge og få vist geodatasæt, der er omfattet af INSPIRE-direktivet. Myndighederne, der besidder disse geodata, kan dog i visse tilfælde opkræve gebyrer for visningstjenesterne, f.eks. hvis datasættet er meget omfangsrigt og opdateres ofte. Gebyret må dog ikke være større, end at det sikrer vedligeholdelsen af geodatasættet eller geodatatjenesten.
Myndighederne er tillige forpligtet til at stille deres geodatasæt til rådighed for andre offentlige myndigheder i landet samt i andre EU-medlemslande, EU-institutioner eller EU-organer og for andre organer, der er oprettet ved internationale aftaler, som medlemslandet og EU er medlem af.
I disse tilfælde kan myndigheden indgå licensaftaler med parten. Disse aftaler skal helst indgås, så der ikke er nogen forhindringer for at få adgang til geodatasættene på tidspunktet for brugen. Licensaftalerne kan indgås rimeligt frit, men kan ikke være i modstrid med principperne i INSPIRE-direktivet. En licensaftale kan derfor f.eks. ikke udvide undtagelser for adgangen til geodatasættene for myndighederne, så man f.eks. bestemmer, at visse geodatasæt er undtaget på grund af tavshedspligt. Men myndigheden kan også være opmærksom på, at de snævre undtagelser kun gælder for geodatasæt, der udveksles mellem myndighederne for at udføre offentlige opgaver, der kan få virkninger for miljøet.
Myndigheden kan også opkræve gebyrer for brugen af geodatasættene. Gebyrerne skal begrænses til, hvad der er nødvendigt for at sikre den nødvendige kvalitet og levering af geodatasæt og geodatatjenester samt en rimelig forrentning af investeringen, idet der i givet fald tages hensyn til kravene om selvfinansiering.
Tilbage til FAQ'en