|
Samordningsudvalget har godkendt overordnede kommentarer til det danske høringssvar vedr. dataspecifikationerne for bilag II og III i INSPIRE-direktivet. Høringssvaret er sendt til EU-Kommissionen og indgår i det videre arbejde med at udvikle specifikationerne. EU-Kommissionen offentliggjorde i juni en foreløbig version af dataspecifikationerne for bilag II og III. I Danmark har 18 myndigheder været involveret i en gennemgang af specifikationerne. Målet har været at afklare, hvorvidt specifikationerne giver mening ift. forskellige domænebehov i dansk forvaltning, samt hvordan danske geodatasæt passer til specifikationernes datamodeller. 18 danske myndigheder har været involveret i høringen, og der er indkommet høringssvar til 19 ud af 24 specifikationer. Samordningsudvalget har ønsket at koordinere det danske høringssvar og afgive overordnede kommentarer på tværs af dataspecifikationerne. Udvalget har bl.a. afgivet bemærkninger om specifikationernes afgrænsning og teknologiske understøttelse. Udvalget har særligt efterlyst, at der gennemføres en ekstra høringsrunde af næste version af specifikationerne i løbet af foråret 2012. Det samlede danske høringssvar kan læses her: Dansk høringssvar til bilag II og III dataspec. Det danske høringssvar indgår nu i det videre arbejde med at udvikle dataspecifikationerne. Dele af dataspecifikationerne forventes at indgå i den implementeringsregel om interoperabilitet, som INSPIRE-komitéen skal stemme om i efteråret 2012 og som herefter ophæves til lov af Kommissionen. Opdatering den 25. oktober: Høringssvar indsendt af EBST vedr. Bygninger
|